Hvornår skal jeg bruge en certificeret rådgiver?

Når du som bygningsejer skal have udført et byggearbejde, skal du i første omgang undersøge, om der skal benyttes en certificeret statiker eller en certificeret brandrådgiver. Der skal ikke benyttes en certificeret statiker eller certificeret brandrådgiver for byggearbejder, der:

  • Er undtaget fra krav om byggetilladelse og dermed er undtaget fra indplacering i brand- og konstruktionsklasse, jf. BR18, §§ 5 – 6b, § 489, stk. 3 og § 493 stk. 2.
  • Kun omfatter ombygninger og forandringer i eksisterende byggeri og som ikke ændrer de bærende konstruktioners virkemåde eller forudsætningerne for de brandmæssige forhold, jf. BR18, § 5, stk. 1, nr. 4.
  • Kun omfatter ombygninger og forandringer i eksisterende byggeri, og hvor der ikke sker en væsentlig anvendelsesændring eller en udvidelse af etagearealet, jf. BR18, § 5, stk. 1, nr. 4.
  • Er indplaceret i brand- eller konstruktionsklasse 1 og til udarbejdelse af dokumentation herfor, jf. BR18, § 489 stk. 1 nr. 1 og § 493 stk. 1 nr. 1.
  • Kun udgør nedrivningsprojekter.

Hvis dit byggearbejde ikke er omfattet af ovenstående, skal du finde den konstruktionsklasse og brandklasse, hvori byggearbejdet skal indplaceres.

Byggearbejder, hvor der skal søges om byggetilladelse, og som ikke er undtaget for indplacering i brand- eller konstruktionsklasse, skal indplaceres i konstruktionsklasserne 1, 2, 3 eller 4 og tilsvarende i brandklasserne 1, 2, 3 eller 4.

For byggearbejder, der indplaceres i brand- og/eller konstruktionsklasse 2, 3 eller 4, skal der tilknyttes en certificeret brandrådgiver og/eller en certificeret statiker.

Bemærk, at byggearbejdet altid skal overholde bygningsreglementet uanset om der kræves byggetilladelse og uanset om der anvendes certificeret brandrådgiver og/eller certificeret statiker eller ej.

Nedenfor gives der eksempler på byggeri, der kan opføres eller ombygges uden brug af certificeret brandrådgiver og/eller certificeret statiker.

Det understreges, at oversigten ikke er udtømmende, da det altid beror på en konkret vurdering af det enkelte byggeprojekt, om der skal anvendes en certificeret brandrådgiver og/eller certificeret statiker.

Oversigten skal betragtes som vejledende, da det er kommunen, der som bygningsmyndighed, træffer beslutning i den konkrete byggesag.

 

Lister over eksempler på byggeri, der kan opføres og ombygges uden brug af en certificeret rådgiver.

Listerne er ikke udtømmende og kun vejledende, da det i flere tilfælde beror på en konkret vurdering af det enkelte byggeprojekt. Du kan finde listerne nedenfor.

  • Opførelse af eller tilbygninger til garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende, når bygningerne tilsammen har et areal på højst 50 m² placeret på terræn og udføres i overensstemmelse med de præ-accepterede løsninger, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand.
  • Ombygninger af garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende, når ombygningerne udføres i overensstemmelse med de præ-accepterede løsninger, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand.
  • Ombygninger og forandringer af enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse. Ombygningen eller forandringen må ikke medføre en væsentlig anvendelsesændring eller en udvidelse af etagearealet og skal udføres i overensstemmelse med de præ-accepterede løsninger, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand.
  • Campinghytter, mobilehomes og lign. omfattet af campingreglementet.
  • Mastesejl, parasoller og telte i 1 etage til privat brug.
  • Mastesejl, parasoller og telte i 1 etage, der ikke er til privat brug med et samlet areal på højst 100 m2.
  • Certificerede transportable konstruktioner, der skal stå mindre end 6 uger, og som ikke anvendes til overnatning.
  • Kolonihavehuse som er fastlagt i en lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyst deklaration.
  • Skurbyer på byggepladser uden overnatning.
  • Teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester med et areal på højst 50 m².
  • Udendørs anlæg til opbevaring af husdyrgødning, korn og foder samt tørringsanlæg for afgrøder.
  • Transportable konstruktioner i tilknytning til byggepladser.
  • Antennesystemer
  • Antenner og master til jernbanekommunikation
  • Brugerbetjente funktioner, såsom IT-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende publikumsrettede servicefunktioner
  • Byggerier, der ikke er omfattet af bygningsreglementet, og hvor der er anden lov, som fastsætter, hvem der er ansvarlig for byggeriet, f.eks.:
    • Broer, tunneler, havne og andre anlæg til trafikale formål.
    • Master til elforsyning, vejbelysning og køreledninger til elektriske baner.
    • Læskærme ved stoppesteder og lignende.
    • Konstruktioner i forbindelse med el-, gas- varme, forsyning og bebyggelser.
    • Sireneenheder godkendt af Beredskabsstyrelsen.
    • Udstyr til radiokommunikation.
    • Midlertidige camping- og salgsområder til højst 150 personer  

Byggeri, der kan opføres uden brug af certificeret brandrådgiver, men ved brug af de præ-accepterede løsninger i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand:

  • Enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse i højst 3 etager med et samlet etageareal på højst 600 m²
    Bilag 1a - Præ-accepterede løsninger - Fritlæggende og sammenbyggede enfamiliehuse (Nyt vindue) 

  • Sekundært byggeri på højst 600 m² i tilknytning til enfamiliehuse herunder:
    • Garager og carporte
    • Udhuse, drivhuse, skure, hønsehuse mv.

    Bilag 1b - Præ-accepterede løsninger - Sekundær bebyggelse i tilknytning til enfamiliehus (Nyt vindue)

  • Sekundær bebyggelse i tilknytning til andet end enfamiliehuse i højst én etage og på højst 150 m², f.eks.:
    • Carporte og garager i forbindelse med f.eks. etageboligbebyggelse, erhvervsbebyggelse, skoler og institutioner.
    • Bygninger til udhusformål ved etageboligbebyggelse, erhvervsbyggeri, skoler og institutioner.
    • Bygninger til dagrenovation og storaffald
    • Simple vejrligsinddækninger til tekniske installationer
    • Overdækninger ved terrasser, cykelparkering og lign.

For åbne konstruktioner der er helt åbne til mindst 2 sider, kan den sekundære bebyggelse være højst 600 m².

Bilag 15 - Præ-accepterede løsninger for sekundær bebyggelse i tilknytning til andet byggeri end enfamiliehuse og lign. (Nyt vindue)

  • Mindre sekundær bebyggelse på højst 50 m² for dagsophold og 20 m² for natophold, f.eks.:
    • Besøgsbygninger i forbindelse med plejeinstitutioner
    • Overdækninger ved daginstitutioner
    • Mindre overnatningshytter, herunder shelters
    • Bål- og grillhytter
    • Saunahytter
    • Madpakkehytter
    • Toiletbygninger
    • Udestuer 
    • Havepavilloner, orangerier m.v.
    • Kontorpavilloner
    • Lagerfaciliter, herunder stålcontainere.

    Bilag 16 - Præ-accepterede løsninger for mindre bebyggelse i anvendelseskategori 1-4 (Nyt vindue) 

  • Fritliggende lejlighedskomplekser, ungdomsboliger osv. i én etage på højst 600 m2.
    Bilag 2 - Præ-accepterede løsninger for etageboligbyggeri. (Nyt vindue) 
  • Kontorbyggeri i én etage. 
    Bilag 3 - Præ-accepterede løsninger for kontorer mv. (Nyt vindue) 
  • Industri og lagerbygninger i én etage på højst 600 m2 med en brandbelastning på højst 1.600 MJ/m² gulvareal, for eksempel ubrændbart oplag i brændbar emballage af pap eller papir, hvor oplaget kan være på paller af træ. Dette omfatter f.eks. mindre:
  • Værksteder
  • Lagerlokaler
  • Teknikhuse
  • Sanitetsbygninger
  • Skure.

Bilag 10 - Præ-accepterede løsninger - Industri- og lagerbygninger (Nyt vindue)

  • Jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger i én etage.
    Bilag 8 – Præ-accepterede løsninger - Jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger samt væksthuse til produktion (Nyt vindue) 
  • Undervisningslokaler i én etage, der er fritliggende, f.eks. pavilloner, der opstilles som supplement til en skole, på højst 150 m² og beregnet til højst 150 personer. 
    Bilag 5 - Præ-accepterede løsninger - Undervisningslokaler (Nyt vindue) 
  • Butikker i én etage, der er fritliggende, på højst 150 m² og beregnet til højst 150 personer.
    Bilag 4 - Præ-accepterede løsninger - Forsamlingslokaler, butikker mv. (Nyt vindue) 
  • Forsamlingslokaler, der er fritliggende, f.eks. beboerhuse, i én etage på højst 150 m² og beregnet til højst 150 personer.
    Bilag 4 - Præ-accepterede løsninger - Forsamlingslokaler, butikker mv. (Nyt vindue) 
  • Hoteller eller vandrehjem med højst 10 overnattende personer i byggeri i én etage på højst 150 m², der er fritliggende.
    Bilag 6 - Præ-accepterede løsninger - Hoteller mv. (Nyt vindue) 
  • Midlertidige udendørs camping- og salgsområder til flere end 150 personer.

Ombygninger, der ikke medfører en væsentlig anvendelsesændring eller udvidelse af etagearealet, kan udføres uden byggetilladelse og dermed også uden brug af certificeret brandrådgiver. Det er en betingelse, at der ikke ændres på forudsætningerne for de brandmæssige forhold. Der kan f.eks. godt ændres på en flugtvej, blot forudsætningerne for flugtvejssystemet er tilsvarende før eller bedre.

Byggeri, der kan opføres uden brug af certificeret statiker, omfatter bl.a.:

  • Mindre byggeri:
    • Simpelt og traditionelt byggeri i 2 etager med et samlet etageareal på højst 150 m² med en spændvidde på højst 6 m. Byggeriet må højst være indrettet til 30 personer.
    • Simpelt og traditionelt byggeri i 1 etage med et samlet etageareal på højst 150 m² med en spændvidde på højst 12 m. Byggeriet må højst være indrettet til 30 personer.
  • Mindre byggeri til beboelse, f.eks.:
    • Enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse i op til 2 etager.
  • Byggerier, hvor der er lav risiko for personskade, f.eks. byggerier, hvor der kun lejlighedsvist kommer personer i eller omkring byggeriet, herunder:
    • Mindre avls- og driftsbygninger i én etage med en maksimal spændvidde på 40 m, hvor der ved svigt ikke er stor fare for dyreliv.
    • Simple industri- og lagerbygninger for maskiner og varer i én etage med en maksimal spændvidde på 40 m.
    • Master, siloer mv. ved ikke befærdede eller bebyggede områder.
    • Parkeringshuse i én etage.
    • Garager, carporte, udhuse, skure, hønsehuse, drivhuse, sanitetsbygninger, overdækkede terrasser, svømmebassiner, havepejse og lignende.
    • Mindre konstruktioner i terræn, f.eks. hegnspæle, hegnsmur, ramper, støttemure, konstruktioner til forsyning.
  • Midlertidige udendørs camping- og salgsområder.

Ombygninger i ovennævnte byggeri kan udføres uden brug af certificeret statiker. Derudover kan ombygninger generelt udføres uden brug af certificeret statiker, hvis der ikke ændres på de bærende konstruktioners virkemåde. Det omfatter f.eks.:

  • Ændringer i ikke bærende eller afstivende vægge eller facader, f.eks. hultagning for dør eller vindue, udvidelse af eksisterende dørhuller eller fjernelse af væg.
  • Ændringer i de ikke bærende dele af gulvopbygningen, nedhægte lofter og hultagning, der ikke påvirker de bærende dele.
  • Udskiftning eller reparation af dele af sekundære dele, f.eks. skillevægge, vinduer, ikke bærende facader, nedhægte lofter, vindues- og døroverliggere, beklædninger, tagåse i tagkonstruktionen og tagbeklædning.
  • Ændringer af anvendelse, der ikke medfører en forøgelse af nyttelasten.
  • Ændringer, der ikke medfører en forøgelse af de permanente laster.

Hvis dit byggearbejde ikke er omfattet af ovenstående, skal du sandsynligvis anvende en certificeret statiker og brandrådgiver.

Den certificerede statiker og brandrådgiver, der skal tilknyttes byggearbejdet, afhænger af den konstruktionsklasse og brandklasse, hvori byggearbejdet skal indplaceres.

Konstruktionsklassen er afhængig af byggearbejdets konsekvensklasse, samt om byggeriet er simpelt og traditionelt, eller om det er komplekst eller utraditionelt.

For yderligere vejledning om indplacering af byggearbejder i konstruktionsklasser henvises til vejledningen til bygningsreglementets kapitel 26 

Vejledning om indplacering af byggearbejder i konstruktionsklasser

Vejledning om bygningsreglementets kapitel 26

Gå til vejledning til bygningsreglementets kapitel 26 om indplacering i konstruktionsklasser (nyt vindue)

Det er den certificerede rådgiver, der skal udfærdige den dokumentation, der ligger til grund for indplaceringen af byggearbejdet i den rette klasse, hvis byggearbejdet bliver indplaceret i klasse 2-4.

Vejledning om indplacering af byggearbejder i brandklasser

Vejledning om bygningsreglementet kapitel 27

Gå til vejledning til bygningsreglementets kapitel 27 om indplacering i brandklasser (nyt vindue)

Det er den certificerede rådgiver, der skal udfærdige den dokumentation, der ligger til grund for indplaceringen af byggearbejdet i den rette klasse, hvis byggearbejdet bliver indplaceret i klasse 2-4.