Brug af certificeret rådgiver

Generelt om byggeri

Sidst opdateret 08/10/2020

Bygningsreglementets krav gælder i udgangspunktet for alle typer af byggeri, herunder nybyggeri, ombygninger og tilbygninger. Kravene gælder også, hvis anvendelsen af et eksisterende byggeri ændres væsentligt.

Eksempler på byggeri, der er omfattet af bygningsreglementet, er etageboligbyggeri, alle former for erhvervs- og institutionsbyggeri, fritliggende eller sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse, kolonihavehuse, campinghytter, garager, carporte m.v.

Ombygninger og tilbygninger er tillige omfattet af bygningsreglementet. En ombygning indebærer, at der sker ændringer inden for de eksisterende rammer for byggeriet som f.eks. udnyttelse af eksisterende loft, ændring af anvendelsen af de enkelte rum, udvidelse af WC-rum til badeværelse, sammenlægning af boligenheder, nedrivning af vægge samt etablering af rum, døre mv. Mens en tilbygning indebærer, at der enten sker en udvidelse af etagearealet, f.eks. ved etablering af kælder eller ny 1. sal eller, at der sker en udvidelse af grundplanen med en ny bygning.

Når du har taget beslutningen om, hvilket byggeri du ønsker at opføre, skal du finde ud af, hvilke af bygningsreglementets krav som netop den type byggeri skal overholde.

Der kan være forskellige krav afhængig af, om du vil bygge f.eks. institutionsbyggeri eller et enfamiliehus. Uanset hvilke krav i bygningsreglementet, der gælder for det valgte byggeri, skal du være opmærksom på, at du skal overholde alle gældende regler, når du bygger. Ud over bygningsreglementet kan der også være anden relevant lovgivning, der skal overholdes, f.eks. planloven.

Ved ansøgning om byggetilladelse skal du indplacere byggeriet i brand- og konstruktionsklasser.

Byggeri i brand- og konstruktionsklasse 1 kræver ikke brug af en certificeret rådgiver, mens byggeri i brand- og konstruktionsklasse 2-4 kræver brug af en certificeret rådgiver. Klasserne er inddelt således, at jo mere komplekst byggeriet er, jo højere klasse indplaceres det i.   

Kravet til, hvilken certificeret rådgiver du skal bruge, afhænger af, hvilken brand- og konstruktionsklasse byggeriet indplaceres i. Hvis byggeriet f.eks. indplaceres i brandklasse 2, skal du bruge en brandrådgiver, der er certificeret til at virke i brandklasse 2. Du kan dog godt anvende en rådgiver, der er certificeret til at virke i en højere klasse, end den byggeriet er indplaceret i. Hvis dit byggeri indplaceres i brandklasse 4, skal du - foruden en certificeret brandrådgiver til minimum brandklasse 4 - tillige bruge en brandrådgiver, der er certificeret som tredjepartskontrollant.

Nedenfor beskrives de vejledninger, der er relevante for brugen af certificerede rådgivere.

Vejledninger, der er relevante for brugen af certificerede rådgivere.

Vejledningen indeholder beskrivelse af byggesagsbehandling efter BR18, herunder hvilke regler forskellige typer af byggeri skal overholde. Derudover indeholder vejledningen også information om, hvilken dokumentation der skal indsendes i de forskellige stadier af byggeprocessen. 
Vejledningen beskriver, hvordan man indplacerer byggeri i konstruktionsklasser
Vejledningen beskriver, hvordan man indplacerer byggeri i brandklasser

Hvordan den certificerede kan indgå i projektorganisationen

Sidst opdateret 07/07/2021

Eksempler på hvordan den certificerede statiker og brandrådgiver kan indgå i projektorganisationen i konstruktions- og brandklasse 2-4

Hvis du er bygningsejer, der skal til at igangsætte et byggeprojekt, hvor der skal tilknyttes en certificeret brandrådgiver eller statiker, finder du her en beskrivelse af de overordnede rammer for, hvordan de involverede aktører, der udarbejder og kontrollerer dokumentation for brandforhold og bærende konstruktioner, kan organiseres.

Der er ikke medtaget andre relevante aspekter i forhold til organiseringen af et byggearbejde, og beskrivelsen er generisk og specificerer f.eks. ikke i detaljer den kontrol, som den certificerede brandrådgiver eller statiker skal udføre som følge af sit virke. Her henvises til bygningsreglementets krav i kapitel 32-34 med tilhørende vejledninger.

 

Bygningsreglementet sætter krav til selve byggeriet samt til den dokumentation, der dokumenterer, at byggeriet er i overensstemmelse med BR18. Bygningsreglementet sætter desuden krav til, at der skal ske en kontrol af dokumentationen.

 

Bygningsreglementet sætter ikke krav til eller rammer for, hvorledes et byggearbejde tilrettelægges og organiseres. Det er op til den enkelte bygningsejer og dennes samarbejdspartnere at organisere sig i forhold til, hvad der er nødvendigt for et givent byggearbejde. Nedenstående er skematiske eksempler på, hvorledes man kan opbygge organisationen med udgangspunkt i, hvordan dokumentationen udarbejdes og kontrolleres, samt hvorledes den certificerede kan virke.

 

Til et byggeprojekt er der knyttet en række aktører med hver deres rolle. Se mere om aktøres roller samt forløbet om byggesagsbehandlingen via linket nedenfor.

Organiseringen af et byggearbejde sker typisk ved, at bygningsejer indgår aftaler med en eller flere organisationer, der står for design, projektering og udførelse herunder udarbejdelse og kontrol af den tekniske dokumentation for brandforhold og bærende konstruktioner og kontrol af det udførte byggearbejde.

Eksempler på organisationer er f.eks. arkitektvirksomheder, rådgivende ingeniørvirksomheder, andre rådgivere, byggevareleverandører, entreprenør og/eller håndværksvirksomheder.

 

Den måde, som organisationerne relaterer sig til bygningsejer og til hinanden på, varierer fra byggesag til byggesag og er fastlagt gennem de aftaler, der indgås. Udarbejdelse og kontrol af dokumentation for brandforhold og bærende konstruktioner kan blive udført af én organisation eller af flere organisationer, hvor hver organisation bidrager med sin del. 

 

Hvilken måde, den enkelte bygningsejer vælger at organisere sig på, er bl.a. afhængig af typen og kompleksiteten af byggearbejdet, og hvorledes opgaver og ansvar ønskes fordelt.

 

Se mere om udarbejdelse og uafhængig kontrol af dokumentationen via linket nedenfor. 

Organiseringen af udarbejdelse og uafhængig kontrol af dokumentation for brandforhold og bærende konstruktioner med certificeret brandrådgiver og statiker tilknyttet

Den certificerede statiker og brandrådgiver er typisk ansat i en af ovenstående organisationer og medvirker til udarbejdelse eller til at foretage uafhængig kontrol af dokumentationen - enten ved at virke som udarbejdende eller kontrollerende af dokumentation for brandforhold eller bærende konstruktioner.

 

Den certificerede brandrådgiver eller statiker skal som minimum udfærdige, dvs. enten udarbejde eller kontrollere, en række centrale dele af dokumentationen, mens øvrige dele kan gennemføres via assistance eller uddelegering. Ved uddelegering foretager den certificerede i sit virke en minimumskontrol (Kmin) på den uddelegerede dokumentation for at sikre, at dokumentationen er udarbejdet og kontrolleret, som hvis den certificerede selv havde udfærdiget dokumentationen.

Den certificerede kan også få assistance fra en eller flere personer i egen organisation til at udarbejde eller kontrollere dele af dokumentationen. Ved brug af assistance skal den certificerede sikre, at den assisterende har den fornødne kompetence, og at kvaliteten af dokumentationen er tilfredsstillende.

Dette kan sikres ved, at den certificerede foretager en kontrol af den assisterendes kompetencer samt en løbende styring af kvaliteten. Dette kan gøres på flere måder f.eks. i form af en minimumskontrol, men i eksemplerne er det vist som en kontrol, Kassis, som den certificerede foretager på de dele, der udføres med assistance.

 

Den certificerede redegør for sit planlagte virke i starterklæringen, herunder hvad der udfærdiges, dvs. udarbejdes eller kontrolleres, af andre via uddelegering eller assistance. Den certificerede redegør i sluterklæringen for sit faktiske virke.

 

Når der er flere organisationer, der bidrager til dokumentationen, er det vigtigt, at den samlede dokumentation er konsistent, dækkende og udgør et hele. Bygningsejeren kan udpege en af de medvirkende organisationer til at sikre dette. Hver organisation har ansvaret for de dele af dokumentationen, som de selv udarbejder og kontrollerer.

 

I konstruktions- og brandklasse 4 tilknyttes tillige en certificeret tredjepartskontrollant. Tredjepartskontrollanten må ikke være hverken direkte eller indirekte økonomisk eller organisatorisk forbundet med den eller de virksomheder og organisationer, som har medvirket ved udarbejdelsen eller den uafhængige kontrol af dokumentationen.

Skematiserede eksempler

Nedenfor er der vist forskellige eksempler på organisering af udarbejdelse og uafhængig kontrol af dokumentation, og hvorledes den certificerede statiker og brandrådgiver samt tredjepartskontrollanten kan indgå. Ligeledes er der vist eksempler på, hvorledes den certificerede kan anvende assistance og uddelegering.

 

De forskellige eksempler kan kombineres, f.eks. kan den certificerede anvende assistance i alle eksempler.

 

Eksemplerne illustrerer følgende:

 

  1. Et byggeprojekt, hvor udarbejdelse og uafhængig kontrol af dokumentation er samlet i én organisation
  2. Et byggeprojekt, hvor udarbejdelse og uafhængig kontrol af dokumentation er delt mellem flere organisationer
  3. Et byggeprojekt, hvor udarbejdelse og uafhængig kontrol af dokumentation er delt mellem flere organisationer
  4. Et stort byggeprojekt i klasse 4 med en kombination af ovenstående

 

Farverne betyder følgende:

 

  • Rød: Udarbejdes eller kontrolleres af den certificerede, som en del af dennes virke
  • Lyserød: Udarbejdes eller kontrolleres af andre personer via assistance
  • Blå: Udarbejdes eller kontrolleres af andre personer eller organisationer.
  • Blå pile viser overordnet dokumentudveksling
  • Røde pile viser overordnet dokumentudveksling, der er omfattet af den certificeredes virke

Eksempel 1

Udarbejdelse og uafhængig kontrol af den samlede dokumentation foretages i en og samme organisation, hvor også den certificerede rådgiver er ansat. Den uafhængige kontrol foretages af en kontrollant, der ikke har medvirket i processen omkring udarbejdelse af dokumentationen.


Den certificerede kan virke som enten udarbejdende (figur 1.a) eller som kontrollerende (figur 1.b).

Figur 1 Udarbejdelse og uafhængig kontrol foretages i én organisation
Den certificerede kan få assistance fra en eller flere andre personer i egen organisation vist med lyserød. 
Figur 2 Udarbejdelse og uafhængig kontrol foretages i en organisation med brug af assistance

Eksempel 2

Udarbejdelse og uafhængig kontrol af den samlede dokumentation foretages i hver sin organisation, se figur 3. Den certificerede kan virke enten som udarbejdende i den ene organisation som vist i figur 3.a, eller som kontrollerende i den anden organisation som vist i figur 3.b.

 

Den certificerede kan få assistance fra en eller flere andre personer i egen organisation vist med lyserød.

Figur 3 Udarbejdelse og uafhængig kontrol er placeret i hver sin organisation

Eksempel 3

Udarbejdelse og uafhængig kontrol af den samlede dokumentation foretages i to organisationer, hvor den certificerede rådgiver er ansat i den ene organisation. Den uafhængige kontrol foretages af kontrollanter, der ikke har medvirket i processen omkring udarbejdelse af dokumentationen. 

 

Uddelegeringen kan være til en eller flere organisationer, f.eks. andre rådgivere, byggevareleverandører eller andre, der foretager projektering af f.eks. geotekniske forhold, brandtekniske installationer eller betonelementer.

 

Ved uddelegering foretager den certificerede en minimumskontrol, Kmin, på de uddelegerede dele efter, at der er foretaget uafhængig kontrol. Der foretages kun uafhængig kontrol én gang af dokumentationen.

 

I figur 4 er vist et eksempel, hvor hver organisation selv udfører den uafhængige kontrol. Den certificerede virker fortsat som enten udarbejdende (figur 4.a) eller som kontrollerende (figur 4.b) og den certificerede kan få assistance. 

Figur 4 Dele af udarbejdelse og uafhængig kontrol sker via uddelegering
I figur 5 er vist et eksempel, hvor den uafhængige kontrol er samlet i én organisation. Den certificerede virker fortsat som enten udarbejdende (figur 5.a) eller som kontrollerende (figur 5.b) og den certificerede kan få assistance. Der foretages egenkontrol i organisation 2, mens den uafhængige kontrol foretages i organisation 1. Når den certificerede udfører uafhængig kontrol (jf. 5.b) af al dokumentation, bortfalder behovet for Kmin.
Figur 5 Dele af udarbejdelse sker via uddelegering

Der kan anvendes assistance som vist i figur 2.

Eksempel 4

For konstruktions- eller brandklasse 4 tilknyttes en certificeret tredjepart, der foretager en tredjepartskontrol af den udarbejdede dokumentation efter, at der er udført uafhængig kontrol, se figur 6.

 

I dette eksempel foretages udarbejdelse og uafhængig kontrol af den samlede dokumentation i flere organisationer. Organiseringen er en blanding af eksempel 1, 2 og 3 med en tilknyttet tredjeparkskontrollant. 

Figur 6 Udarbejdelse, uafhængig kontrol og tredjepartskontrol i klasse 4

Hvornår skal jeg bruge en certificeret rådgiver?

Sidst opdateret 14/07/2021

Når du som bygningsejer skal have udført et byggearbejde, skal du i første omgang undersøge, om der skal benyttes en certificeret statiker eller en certificeret brandrådgiver.

 

Der skal ikke benyttes en certificeret statiker eller certificeret brandrådgiver for byggearbejder, der:

 

  • Er undtaget fra krav om byggetilladelse og dermed er undtaget fra indplacering i brand- og konstruktionsklasse, jf. BR18, §§ 5 – 6b, § 489, stk. 2 og § 493 stk. 2.
  • Kun omfatter ombygninger og forandringer af eksisterende byggeri og som ikke ændrer de bærende konstruktioners virkemåde eller forudsætningerne for de brandmæssige forhold, jf. BR18, § 5, stk. 1, nr. 4.
  • Kun omfatter ombygninger og forandringer i eksisterende byggeri, og hvor der ikke sker en væsentlig anvendelsesændring eller en udvidelse af etagearealet, jf. BR18, § 5, stk. 1, nr. 4.
  • Er indplaceret i brand- eller konstruktionsklasse 1 og til udarbejdelse af dokumentation herfor, jf. BR18, § 489 stk. 1 og § 493 stk. 1.
  • Kun udgør nedrivningsprojekter.

 

Hvis dit byggearbejde ikke er omfattet af ovenstående, skal du finde den konstruktionsklasse og brandklasse, hvori byggearbejdet skal indplaceres.

 

Byggearbejder, hvor der skal søges om byggetilladelse, og som ikke er undtaget for indplacering i brand- eller konstruktionsklasse, skal indplaceres i konstruktionsklasserne 1, 2, 3 eller 4 og tilsvarende i brandklasserne 1, 2, 3 eller 4.

 

For byggearbejder, der indplaceres i brand- og/eller konstruktionsklasse 2, 3 eller 4, skal der tilknyttes en certificeret brandrådgiver og/eller en certificeret statiker. 

 

Bemærk, at byggearbejdet altid skal overholde bygningsreglementet uanset om der kræves byggetilladelse og uanset om der anvendes certificeret brandrådgiver og/eller certificeret statiker eller ej. 

 

Nedenfor gives der eksempler på byggeri, der kan opføres eller ombygges uden brug af certificeret brandrådgiver og/eller certificeret statiker.

 

Det understreges, at oversigten ikke er udtømmende, da det altid beror på en konkret vurdering af det enkelte byggeprojekt, om der skal anvendes en certificeret brandrådgiver og/eller certificeret statiker. 

 

Oversigten skal betragtes som vejledende, da det er kommunen, der som bygningsmyndighed, træffer beslutning i den konkrete byggesag.

Lister over eksempler på byggeri, der kan opføres og ombygges uden brug af en certificeret rådgiver.

Listerne er ikke udtømmende og kun vejledende, da det i flere tilfælde beror på en konkret vurdering af det enkelte byggeprojekt. Du kan finde listerne nedenfor.
  • Opførelse af eller tilbygninger til garager, carporte og småbygninger på tilsammen højst 50 m² placeret på terræn.
  • Ombygninger af garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende.
  • Ombygninger og forandringer af enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse.
  • Campinghytter, mobilehomes og lign. omfattet af campingreglementet.
  • Mastesejl, parasoller og telte i 1 etage til privat brug.
  • Mastesejl, parasoller og telte i 1 etage, der ikke er til privat brug med et samlet areal på højst 100 m2.
  • Mindre transportable konstruktioner til privat brug og øvrige mindre telte i én etage, mastesejl, parasoller, scener, tribuner, gangbroer, skurvogne, containere mv. med et samlet areal på højst 100 m2.
  • Certificerede transportable konstruktioner, der skal stå mindre end 6 uger.
  • Kolonihavehuse som er fastlagt i en lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyst deklaration.
  • Skurbyer på byggepladser uden overnatning.
  • Teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester med et areal på højst 50 m².
  • Udendørs anlæg til opbevaring af husdyrgødning, korn og foder samt tørringsanlæg for afgrøder.
  • Transportable konstruktioner i tilknytning til byggepladser.
  • Antennesystemer
  • Antenner og master til jernbanekommunikation
  • Brugerbetjente funktioner, såsom IT-standere, betalings- og selvbetjenings-automater og lignende publikumsrettede servicefunktioner
  • Byggerier, der ikke er omfattet af Bygningsreglementet, og hvor der er anden lov, som fastsætter, hvem der er ansvarlig for byggeriet, f.eks.:
    • Broer, tunneler, havne og andre anlægskonstruktioner.
    • Master til elforsyning, vejbelysning og køreledninger til elektriske baner.
    • Læskærme ved stoppesteder og lignende.
    • Konstruktioner i forbindelse med el-, gas- varme, forsyning og bebyggelser.
    • Sireneenheder godkendt af Beredskabsstyrelsen.
    • Udstyr til radiokommunikation.
 

Byggeri, der kan opføres uden brug af certificeret brandrådgiver, men ved brug af de præ-accepterede løsninger i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand:

 

  • Enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse i 2 etager med et samlet etageareal på højst 600 m².
  • Enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse i 3 etager med et samlet etageareal på højst 150 m².
  • Sekundært byggeri på højst 600 m² i forbindelse med enfamiliehuse herunder:
    • Garager og carporte
    • Udhuse, drivhuse, skure, hønsehuse mv.


  • Sekundær bebyggelse i tilknytning til andet end enfamiliehuse i højst én etage og på højst 150 m², f.eks.:
    • Carporte og garager i forbindelse med f.eks. etageboligbebyggelse, erhvervsbebyggelse, skoler og institutioner.
    • Bygninger til udhusformål ved etageboligbebyggelse, erhvervsbyggeri, skoler og institutioner.
    • Bygninger til dagrenovation og storaffald
    • Simple vejrligsinddækninger til tekniske installationer
    • Overdækninger ved terrasser, cykelparkering og lign.

 

For åbne konstruktioner der er helt åbne til mindst 2 sider, kan den sekundære bebyggelse være højst 600 m².

 

  • Mindre sekundær bebyggelse på højst 50 m² for dagsophold og 20 m² for natophold, f.eks.:
    • Besøgsbygninger i forbindelse med plejeinstitutioner
    • Overdækninger ved daginstitutioner
    • Mindre overnatningshytter, herunder shelters
    • Bål- og grillhytter
    • Toiletbygninger
    • Havepavilloner, orangerier m.v
    • Lagerfaciliter, herunder stålcontainere.


  • Lejlighedskomplekser, ungdomsboliger osv. i én etage.
  • Kontorbyggeri i én etage.
  • Industri og lagerbygninger i én etage og med en brandbelastning svarende til højst 100 kg træ pr. kvadratmeter. Dette omfatter f.eks. mindre:
    • Værksteder
    • Lagerlokaler
    • Teknikhuse
    • Sanitetsbygninger
    • Skure.


  • Jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger i én etage.
  • Undervisningslokaler i én etage, der er fritliggende, f.eks. pavilloner, der opstilles som supplement til en skole, på højst 150 m² og beregnet til højst 150 personer. 
  • Butikker i én etage, der er fritliggende, på højst 150 m² og beregnet til højst 150 personer.
  • Forsamlingslokaler, der er fritliggende, f.eks. beboerhuse, i én etage på højst 150 m² og beregnet til højst 150 personer.
  • Hoteller eller vandrehjem med højst 10 overnattende personer i byggeri i én etage på højst 150 m², der er fritliggende.
  • Midlertidige camping- og salgsområder til flere end 150 personer.
Ombygninger, der ikke medfører en væsentlig anvendelsesændring eller udvidelse af etagearealet, kan udføres uden byggetilladelse og dermed også uden brug af certificeret brandrådgiver. Det er en betingelse, at der ikke ændres på forudsætningerne for de brandmæssige forhold. Der kan f.eks. godt ændres på en flugtvej, blot forudsætningerne for flugtvejssystemet er tilsvarende før eller bedre.

Byggeri, der kan opføres uden brug af certificeret statiker, omfatter bl.a.:


  • Mindre byggeri til beboelse, f.eks.:
    • Enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse i op til 2 etager.


  • Byggerier, hvor der er lav risiko for personskade, f.eks. byggerier, hvor der kun lejlighedsvist kommer personer i eller omkring byggeriet, herunder:
    • Mindre avls- og driftsbygninger i én etage med en maksimal spændvidde på 40 m, hvor der ved svigt ikke er stor fare for dyreliv.
    • Simple industri- og lagerbygninger for maskiner og varer i én etage med en maksimal spændvidde på 40 m.
    • Master, siloer mv. ved ikke befærdede eller bebyggede områder.
    • Parkeringshuse i én etage.
    • Garager, carporte, udhuse, skure, hønsehuse, drivhuse, sanitetsbygninger, overdækkede terrasser, svømmebassiner, havepejse og lignende.
    • Mindre konstruktioner i terræn, f.eks. hegnspæle, hegnsmur, ramper, støttemure, konstruktioner til forsyning.


  • Midlertidige camping- og salgsområder til flere end 150 personer.

Ombygninger i ovennævnte byggeri kan udføres uden brug af certificeret statiker. Derudover kan ombygninger generelt udføres uden brug af certificeret statiker, hvis der ikke ændres på de bærende konstruktioners virkemåde. Det omfatter f.eks.:


  • Ændringer i ikke bærende eller afstivende vægge eller facader, f.eks. hultag-ning for dør eller vindue, udvidelse af eksisterende dørhuller eller fjernelse af væg.
  • Ændringer i de ikke bærende dele af gulvopbygningen, nedhægte lofter og hul-tagning, der ikke påvirker de bærende dele.
  • Udskiftning eller reparation af dele af sekundære dele, f.eks. skillevægge, vin-duer, ikke bærende facader, nedhægte lofter, vindues- og døroverliggere, be-klædninger, tagåse i tagkonstruktionen og tagbeklædning.
  • Ændringer af anvendelse, der ikke medfører en forøgelse af nyttelasten.
  • Ændringer, der ikke medfører en forøgelse af de permanente laster.

Med de kommende ændringer pr. 1. juli 2021, kan følgende byggeri udføres uden brug af certificeret statiker, hvis byggeriet er op til 2 etager og indgår i byggeri på højst 150 m2:


  • Shelters, bålhytter, grillhytter mv.
  • Kontorbygninger.
  • Undervisningslokaler, mødelokaler, butikker og forsamlingslokaler.

Hvis dit byggearbejde ikke er omfattet af ovenstående, skal du sandsynligvis anvende en certificeret statiker og brandrådgiver.


Den certificerede statiker og brandrådgiver, der skal tilknyttes byggearbejdet, afhænger af den konstruktionsklasse og brandklasse, hvori byggearbejdet skal indplaceres.


Konstruktionsklassen er afhængig af byggearbejdets konsekvensklasse, samt om byggeriet er simpelt og traditionelt, eller om det er komplekst eller utraditionelt.


For yderligere vejledning om indplacering af byggearbejder i konstruktionsklasser henvises til vejledningen til bygningsreglementets kapitel 26 

Vejledning om indplacering af byggearbejder i konstruktionsklasser 

Brandklassen er afhængig af byggearbejdets anvendelseskategori, risikoklasse samt dokumentationsmetode. For yderligere vejledning om indplacering af byggearbejder i brandklasser henvises til vejledningen til bygningsreglementets kapitel 27.

Vejledning om indplacering af byggearbejder i brandklasser 

Det er den certificerede rådgiver, der skal udfærdige den dokumentation, der ligger til grund for indplaceringen af byggearbejdet i den rette klasse, hvis byggearbejdet bliver indplaceret i klasse 2-4.

Ombygninger og tilbygninger

Sidst opdateret 08/10/2020

En ombygning skal indplaceres i en konstruktionsklasse og brandklasse, hvis den kræver byggetilladelse, og hvis det er relevant. Det er relevant at indplacere en ombygning i en konstruktionsklasse, hvis ombygningen medfører, at de bærende konstruktioners virkemåde i byggeriet ændres, eller hvis der indføres nye bærende konstruktioner. Ligeledes er det relevant at indplacere en ombygning i en brandklasse, hvis ombygningen medfører en ændring af forudsætningerne for de brandmæssige forhold i byggeriet.

Nedenfor er angivet en række vejledende og ikke-udtømmende eksempler på ombygninger og andre forandringer i etageboligbyggeri, der kræver byggetilladelse. I eksemplerne vurderes det, hvorvidt det er relevant at indplacere den enkelte ombygning i en konstruktionsklasse og/eller brandklasse.

Hvis det er relevant at indplacere, skal ombygninger i etageboligbyggeri altid indplaceres i konstruktionsklasserne 2-4 og brandklasserne 2-4, hvor der er krav om at tilknytte certificerede rådgivere.

Ved nogle af eksemplerne er der tilknyttet specifikke forudsætninger for konstruktions- og/eller brandforhold, som skal være opfyldt, for at eksemplerne kan benyttes. Ud over de specifikke forudsætninger, forudsættes det generelt for de eksempler, der ikke skal indplaceres i en konstruktionsklasse og/eller brandklasse, at byggearbejdet ikke ændrer de bærende konstruktioners virkemåde og/eller forudsætningerne for de brandmæssige forhold på anden vis.

¨
Det enkelte byggearbejde skal altid vurderes konkret.

Tabel 1: Eksempler på ombygninger og andre forandringer i etageboligbyggeri, der kræver byggetilladelse, og hvorvidt de skal indplaceres i en brand- og/eller konstruktionsklasse.
Byggearbejde Skal indplaceres i konstruktionsklasse 2-4, og en certificeret statiker skal tilknyttes Skal indplaceres i brandklasse 2-4, og en certificeret brandrådgiver skal tilknyttes Specifikke forudsætninger 
Nyt dørhul/vindueshul i intern bærende væg Ja Nej Forudsætter bl.a., at de brandmæssige krav til konstruktionen er tilsvarende de eksisterende forhold.
Udvidelse af dørhul/vindueshul (i bredden) i bærende væg
Ja Nej Forudsætter bl.a., at de brandmæssige krav til konstruktionen er tilsvarende de eksisterende forhold.
Fuld eller delvis nedrivning af bærende dele f.eks. væg, søjler, bjælker eller etagedæk
Ja Nej Forudsætter bl.a., at de brandmæssige krav til konstruktionen er tilsvarende de eksisterende forhold.
Delvis fjernelse af spær i tagkonstruktionen, f.eks. i forbindelse med etablering af en kvist
Ja Nej Forudsætter bl.a., at de brandmæssige krav til konstruktionen er tilsvarende de eksisterende forhold.

Forudsætter bl.a., at kvisten udføres med samme udvendige beklædning som bygningen generelt.
Ny kvist, der udvider etagearealet
Nej Nej Forudsætter bl.a., at de brandmæssige krav til konstruktionen er tilsvarende de eksisterende forhold.

Forudsætter bl.a., at kvisten udføres med samme udvendige beklædning som bygningen generelt.

Forudsætter bl.a., at der ikke etableres udveksling i spær i tagkonstruktionen.
Udvidelse af eksisterende kvist, der udvider etagearealet
Nej Nej Forudsætter bl.a., at de brandmæssige krav til konstruktionen er tilsvarende de eksisterende forhold.

Forudsætter bl.a., at kvisten udføres med samme udvendige beklædning som bygningen generelt.

Forudsætter bl.a., at der ikke udveksles i spær i tagkonstruktionen.

Udveksling i spær for en tagaltan
Ja Nej Forudsætter bl.a., at de brandmæssige krav til konstruktionen er tilsvarende de eksisterende forhold
Udveksling i bærende bjælkelag for at etablere en intern trappe
Ja Nej Forudsætter bl.a., at de brandmæssige krav til konstruktionen er tilsvarende de eksisterende forhold
Udvidelse af vindueshul til dørhul med større bredde i bærende væg, hvor der f.eks. etableres en fransk altan
Ja Nej Forudsætter bl.a., at de brandmæssige krav til konstruktionen er tilsvarende de eksisterende forhold.
Nedlæggelse af lyskasser, hvor lyskassen er påkrævet af brandmæssige årsager
Nej Ja  
Blænding af alle døre til sekundært trapperum, der er påkrævet af brandmæssige årsager (også ved sammenlægninger)
Nej Ja  
Nedlæggelse af sekundært trapperum til beboelse, hvor der udføres nyt etagedæk i det gamle trapperum Ja Ja  
Udvendig efterisolering, hvor der sker indgreb i den bærende del af væggen
Ja Nej Forudsætter bl.a., at de brandmæssige krav til konstruktionen er tilsvarende de eksisterende forhold.

Forudsætter bl.a., at afstanden fra den udvendige efterisolering til skel og bygninger på samme grund ikke kræver yderligere tiltag i forhold til ydervæggens brandmostandsevne.

Forudsætter bl.a., at der ikke anvendes brændbart isoleringsmateriale.

Forudsætter bl.a. at der ikke etableres gennemgående hulrum
Etablering af åben altan
Ja Nej Forudsætter bl.a., at de brandmæssige krav til konstruktionen er tilsvarende de eksisterende forhold.

Forudsætter bl.a., at beredskabets indsatsmuligheder ikke påvirkes negativt. 

Se også bygningsreglementets spørgsmål og svar om altaner og certificerede rådgivere
Udnyttelse af uudnyttet tagetage til beboelse
Ja Ja  
Udnyttelse af pulterrum i udnyttelig tagetage til beboelse
Ja Ja  

Nedenfor er angivet en række vejledende og ikke-udtømmende eksempler på ombygninger og andre forandringer i etageboligbyggeri, der ikke kræver byggetilladelse, og dermed ikke skal indplaceres i en brand- og konstruktionsklasse.

Ved nogle af eksemplerne er der tilknyttet specifikke forudsætninger for konstruktions- og/eller brandforhold, som skal være opfyldt, for at eksemplerne kan benyttes. Udover de specifikke forudsætninger, forudsættes det generelt for alle eksempler, at ombygningen ikke ændrer de bærende konstruktioners virkemåde og/eller forudsætningerne for de brandmæssige forhold på anden vis. Det forudsættes yderligere, at ombygningen ikke udvider etagearealet, ændre anvendelsen væsentligt, eller ændre andre forhold, der medfører, at der skal ansøges om byggetilladelse. 

Det enkelte byggearbejde skal altid vurderes konkret. 

Tabel 2: Eksempler på ombygninger og andre forandringer i etageboligbyggeri, der kan udføres uden ansøgning om byggetilladelse, og dermed ikke skal indplaceres i en brand- og konstruktionsklasse.
Byggearbejde
Specifikke forudsætninger
Udvidelse af wc-rum med bad, hvor der sker ny rørgennemføring gen-nem etageadskillelse.
Forudsætter bl.a., at gennemføringen udføres med brandtætninger, der har samme brandmodstandsevne som den pågældende bygningsdel.

Forudsætter bl.a., at evt. ændring i etagedæk retableres på tilsvarende måde som eksisterende etagedæk.
Nyt badeværelse eller wc-rum i andet rum, hvor der sker ny rørgennemføring gennem etageadskillelse.
Forudsætter bl.a., at gennemføringen udføres med brandtætning, der har samme brandmodstandsevne som den pågældende bygningsdel.

Forudsætter bl.a., at evt. ændring i etagedæk retableres på tilsvarende måde som eksisterende etagedæk.
Flytning af køkken til andet rum.
 
Nedrivning af ikke-bærende vægge (gælder også vægge mellem boliger ved sammenlægning af lejligheder).
 
Opdeling af rum med skillevæg. Forudsætter bl.a., at adgang til redningsåbninger og flugtveje via trapperne ikke forringes i forhold til kravene i BR18.
Blænding af internt dørhul.
Forudsætter bl.a., at adgang til redningsåbninger og flugtveje ikke forringes i forhold til kravene i BR18.
Udvidelse af vindueshul til dørhul med samme bredde i bærende væg samt etablering af fransk altan. Forudsætter bl.a., at dørhullet har højst samme bredde som det eksisterende hul til vinduet.

Forudsætter bl.a., at vinduets/dørens eventuelle funktion som redningsåbning bibeholdes.

Forudsætter at vægges eventuelle afstivende funktion bibeholdes.
Blænding af én dør til primært trapperum ved sammenlægning af lejligheder på samme etage. Forudsætter bl.a., at der fortsat er adgang til mindst én dør til primært trapperum.
Blænding af dør til sekundært trapperum ved sammenlægning af lejligheder på samme etage. Forudsætter bl.a., at der fortsat er adgang til mindst én dør til sekundært trapperum.
Nedlæggelse af lyskasser.
Forudsætter bl.a., at lyskasserne ikke er påkrævet af brandmæssige årsager, f.eks. røgudluftning.
Udvendig efterisolering/energioptimering
Forudsætter bl.a., at afstanden fra den udvendige efterisolering til skel og bygninger på samme grund ikke kræver yderligere tiltag i forhold til ydervæggens brandmostandsevne. 

Forudsætter bl.a., at der ikke sker indgreb i den bærende væg.

Forudsætter bl.a., at der ikke anvendes brændbart isoleringsmateriale.

Forudsætter bl.a., at der ikke etableres gennemgående hulrum.

Ombygning af enfamilie-, dobbelt-, række- og sommerhuse

Sidst opdateret 12/10/2020

Til ejere af enfamilie-, dobbelt-, række- og sommerhuse (PDF til print) 

Ombygninger – Kræver det byggetilladelse?

En ombygning indebærer, at der sker ændringer inden for de eksisterende rammer for byggeriet som f.eks. udnyttelse af eksisterende loft, ændring af anvendelsen af de enkelte rum, udvidelse af WC-rum til badeværelse, sammenlægning af boligenheder, nedrivning af vægge samt etablering af rum, døre mv.


Hvis du ønsker at bygge om i dit hus, skal du først undersøge, om din ombygning kræver byggetilladelse fra din kommune. Ombygninger i enfamilie-, dobbelt-, række- eller sommerhuse kræver byggetilladelse, hvis mindst en af følgende forhold er gældende:

 

  • Ombygningen medfører en udvidelse af etage- arealet.
  • Ombygningen medfører en væsentlig anvendelsesændring.

Hvis din ombygning kan udføres uden ansøgning om byggetilladelse, kan du umiddelbart påbegynde byggearbejdet. Husk dog at undersøge eller spørge din kommune, om der er andre relevante forhold, der skal godkendes, som f.eks. forhold der er reguleret af en lokalplan.

Hvilke regler skal min ombygning overholde?

Din ombygning er omfattet af bygningsreglementet, der bl.a. indeholder en række tekniske krav til konstruktions-, brand-, energi- og dagslysforhold. Dette gælder både for ombygninger, der kræver byggetilladelse, og ombygninger, der ikke kræver byggetilladelse. Ombygningen, og det der påvirkes heraf, skal overholde de krav i bygningsreglementet, der er relevante for ombygningen, og afhænger derfor af ombygningens omfang og karakter. Fjernes en bærende væg, er det f.eks. relevant at overholde kravene til de bærende konstruktioner.

Skal der tilknyttes certificeret brandrådgiver og statiker til min ombygning?

Der er indført nye krav om, at der skal tilknyttes certificerede rådgivere til visse byggearbejder, der kræver byggetilladelse. Dette betyder, at du i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse skal oplyse og dokumentere, hvilken konstruktionsklasse og brandklasse din ombygning  er indplaceret i.

Klasserne afspejler bl.a. ombygningens art og kompleksitet og har betydning for, hvordan og hvor meget du skal dokumentere sikkerheden, herunder hvorvidt der skal tilknyttes certificerede rådgivere.

Din ombygning skal kun indplaceres i en konstruktionsklasse og brandklasse, hvis det er relevant. Det er relevant at indplacere en om- bygning i en konstruktionsklasse, hvis om- bygningen medfører, at de bærende konstruktioners virkemåde i byggeriet ændres, eller hvis der indføres nye bærende konstruktioner. Ligeledes er det relevant at indplacere en om- bygning i en brandklasse, hvis ombygningen medfører en ændring af forudsætningerne for de brandmæssige forhold i byggeriet.

Hvis det er relevant at indplacere, skal ombygninger i enfamilie-, dobbelt-, række- og sommerhuse oftest indplaceres i konstruktions- klasse 1 og brandklasse 1, hvor der ikke er krav om at tilknytte certificerede rådgivere, men det afhænger dog af husets samlede omfang og karakter.

Mere viden

Er du i tvivl om, hvorvidt din ombygning kræver byggetilladelse, hvilke regler den skal overholde, eller om der skal tilknyttes certificerede råd- givere, bør du kontakte en professionel fagperson eller din kommune.


Du kan også finde yderligere vejledning om opbygninger på bygningsreglementets hjemme- side. Her finder du bl.a. en eksempelsamling om ombygninger og andre forandringer. Eksemplerne viser bl.a., hvilke ombygninger der kræver byggetilladelse, og hvilke der skal have tilknyttet certificerede rådgivere.

 

Ombygning af etageboligbyggeri

Sidst opdateret 12/10/2020

Pjece til ejere og andelshavere af etageboligbyggeri (PDF til print)

Ombygninger – Kræver det byggetilladelse?

En ombygning indebærer, at der sker ændringer inden for de eksisterende rammer for byggeriet som f.eks. udnyttelse af eksisterende loft, ændring af anvendelsen af de enkelte rum, udvidelse af WC-rum til badeværelse, sammenlægning af boligenheder, nedrivning af vægge samt etablering af rum, døre mv.

 

Hvis du ønsker at bygge om i din lejlighed, skal du først undersøge om ombygningen kræver byggetilladelse fra din kommune. Ombygninger i etageboligbyggeri kræver byggetilladelse, hvis mindst en af følgende forhold er gældende:

 

  • Ombygningen ændrer i de bærende konstruktioners virkemåde.
  • Ombygningen ændrer i forudsætningerne for de brandmæssige forhold.
  • Ombygningen medfører en udvidelse af etage- arealet.
  • Ombygningen medfører en væsentlig anvendelsesændring.

Hvis din ombygning kan udføres uden ansøgning om byggetilladelse, kan du umiddelbart på- begynde byggearbejdet. Husk dog at undersøge eller spørge din kommune, om der er andre relevante forhold, der skal godkendes, som f.eks. forhold der er reguleret af en lokalplan.

Hvilke regler skal min ombygning overholde?

Din ombygning er omfattet af bygningsreglementet, der bl.a. indeholder en række tekniske krav til konstruktions-, brand-, energi- og dagslysforhold. Dette gælder både for ombygninger, der kræver byggetilladelse, og ombygninger, der ikke kræver byggetilladelse. Ombygningen, og det der påvirkes heraf, skal overholde de krav i bygningsreglementet, der er relevante for ombygningen, og afhænger derfor af ombygningens omfang og karakter. Fjernes en bærende væg, er det f.eks. relevant at overholde kravene til de bærende konstruktioner.

Skal der tilknyttes certificeret brandrådgiver og statiker til min ombygning?

Der er indført nye krav om, at der skal tilknyttes certificerede rådgivere til visse byggearbejder, der kræver byggetilladelse.
 
Dette betyder, at du i forbindelse med ansøgningen om byggetilladelse skal oplyse og dokumentere, hvilken konstruktionsklasse og brandklasse din ombygning er indplaceret i. Klasserne afspejler bl.a. ombygningens art og kompleksitet og har betydning for hvordan og hvor meget, du skal dokumentere sikkerheden, herunder hvorvidt der skal tilknyttes certificerede rådgivere.

 

Din ombygning skal kun indplaceres i en konstruktionsklasse og brandklasse, hvis det er relevant.
Det er relevant at indplacere en ombygning i en konstruktionsklasse, hvis ombygningen medfører, at de bærende konstruktioners virkemåde i byggeriet ændres, eller hvis der indføres nye bærende konstruktioner. Ligeledes er det relevant at indplacere en ombygning i en brandklasse, hvis ombygningen medfører en ændring af forudsætningerne for de brandmæssige forhold i byggeriet.

Hvis det er relevant at indplacere, skal ombygninger i etageboligbyggeri altid indplaceres i konstruktionsklasserne 2-4 og brandklasserne 2- 4, hvor der er krav om at tilknytte certificerede rådgivere.

Mere viden

Er du i tvivl om, hvorvidt din ombygning kræver byggetilladelse, hvilke regler den skal overholde, eller om der skal tilknyttes certificerede rådgivere, bør du kontakte en professionel fagperson eller din kommune.

 

Du kan også finde yderligere vejledning om opbygninger på bygningsreglementets hjemme- side. Her finder du bl.a. en eksempelsamling om ombygninger og andre forandringer. Eksemplerne viser bl.a., hvilke ombygninger der kræver byggetilladelse, og hvilke der skal have tilknyttet certificerede rådgivere.

Tilbygning til enfamiliehus

Sidst opdateret 12/10/2020

Pjece til ejere af enfamilie-, dobbelt-, række- og sommerhuse (PDF til print)

Tilbygninger – Kræver det byggetilladelse?

En tilbygning indebærer, at der enten sker en udvidelse af etagearealet, f.eks. ved etablering af kælder eller ny 1. sal, eller at der sker en udvidelse af grundplanen med en ny bygning.


En tilbygning kræver altid byggetilladelse fra kommunen.

Hvilke regler skal min tilbygning overholde?

Din tilbygning er omfattet af bygnings- reglementet, der bl.a. indeholder en række tekniske krav til konstruktions-, brand-, energi- og dagslysforhold. Tilbygningen, og det der påvirkes heraf, skal overholde de krav i bygningsreglementet, der er relevante for til- bygningen, og afhænger derfor af tilbygningens omfang og karakter. Bygges der en tilbygning med et nyt badeværelse, er det f.eks. relevant bl.a. at overholde reglerne for vådrum.


Er du i tvivl om, hvilke krav din tilbygning skal overholde, bør du kontakte en professionel fagperson.


Eksisterende konstruktioner og brandmæssige forhold, der ikke berøres af tilbygningen, kan fortsat benyttes uændret i overensstemmelse med de regler, der var gældende på ansøgningstidspunktet for byggeriets byggetilladelse eller senere relevante byggetilladelser.


Du skal også huske at undersøge eller spørge din kommune, om der er andre relevante forhold,  der skal godkendes først, som f.eks. forhold, der er reguleret af en lokalplan.

Skal der tilknyttes certificeret brandrådgiver og statiker til min tilbygning?

Der er indført nye krav om, at der skal tilknyttes certificerede rådgivere til visse byggearbejder, der kræver byggetilladelse. Dette betyder, at du i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse skal oplyse og dokumentere, hvilken konstruktionsklasse og brandklasse din tilbygning er indplaceret i.

Klasserne afspejler bl.a. til- bygningens art og kompleksitet og har betydning for, hvordan og hvor meget du skal dokumentere sikkerheden, herunder hvorvidt der skal til- knyttes certificerede rådgivere.

Tilbygninger til enfamilie-, dobbelt-, række- og sommerhuse skal oftest indplaceres i konstruktionsklasse 1 og brandklasse 1, hvor der ikke er krav om at tilknytte certificerede råd- givere, men det afhænger dog af husets samlede omfang og karakter.

Mere viden

Er du i tvivl om, hvilke regler din tilbygning skal overholde, eller hvorvidt du skal tilknytte certificerede rådgivere, bør du kontakte en professionel fagperson eller din kommune.


Du kan også finde yderligere vejledning om tilbygninger på bygningsreglementets hjemmeside. Her finder du bl.a. en eksempelsamling om tilbygninger. Eksemplerne viser bl.a., hvilke tilbygninger der skal have tilknyttet certificerede rådgivere.